Alfabetet er noget, som vi ofte tager for givet, men det er i realiteten en genial opfindelse, der gør det muligt at udtrykke sig skriftligt. Her finder du viden om det danske alfabet, samt historiske alfabeter, der har haft stor indflydelse i verden.
Hvad er et alfabet?
Et alfabet er en rækkefølge og en samling af bogstaver. Hvert sprog har sit eget alfabet, og her får man altså en oversigt over alle sprogets bogstaver. Det er dermed også en oversigt over de ressourcer, der benyttes til at danne ord i det pågældende sprog.
Som udgangspunkt bruger man bogstaverne i alfabetet til at udtrykke sig skriftligt. Men det unikke ved vestlige alfabeter er, at bogstaverne deri alle repræsenterer lyde. Det vil altså sige, at ord staves på samme måde, som de lyder ved hjælp af alfabetets bogstaver. Selvfølgelig er der undtagelser – på grund af accenter, talemåder, sprogudvikling og regulære stumme bogstaver – men i de fleste sprog, der benytter moderne alfabeter, er det således.
Fordele ved at benytte et alfabet
Den helt store fordel ved at benytte et alfabet er, at man kun skal huske mellem 20-40 tegn (alt efter hvilket alfabet der bruges) for at kunne kommunikere på skrift. Det står i modsætning til sprog, der bruger billeder og symboler for at udtrykke sig. Her skal man ofte huske flere hundrede tegn, hvilket er langt sværere.
Dermed er det altså lettere at skrive og kommunikere, når man tager et alfabet i brug. Det er normen for alle de vestlige sprog i dag, men der er stadig mange undtagelser rundt omkring i verden. På mange store sprog benyttes et alfabet stadig ikke. Vi er dog så heldige, at vi gør det på dansk, engelsk, tysk, spansk og de andre populære sprog i den vestlige verden.
Det første alfabet
Vi kan ikke vide det med sikkerhed, for alfabeter har eksisteret i flere tusinde år. Forskere er derfor uenige med hinanden, men det er lykkedes dem at komme med et par gode bud.
Ugarits alfabet siges generelt at være det ældste. Det har en alder på godt 3.500 år, og der er ikke hidtil fundet noget ældre, der kan bekræftes med 100% sikkerhed. Ugarits alfabet har i alt 30 bogstaver, og det var inspireret af de skriftformer, der eksisterede før det: Primært hieroglyffer.
Faktisk er der fundet spor endnu længere tilbage end tiden i Ugarit. Her er der tale om tegn, der er blevet brugt skriftligt, men om der igen er tale om en form for symboler eller et egentligt alfabet, vides som sagt ikke med sikkerhed. Men det er utroligt interessant at lære mere om, og du kan med sikkerhed finde langt mere viden rundt omkring på internettet, hvis emnet interesserer dig.
Det vigtigste alfabet
Det græske alfabet er umiddelbart det vigtigste i historien. Mange af de største værker i hele menneskehistorien blev skrevet på græsk, og det var også det første alfabet, der for alvor blev udbredt i store regioner og ikke bare i byer og mindre områder. Græsk fik enorm indflydelse, da oldtidens Grækenland var særdeles magtfuldt og længere fremme kulturelt end nogle andre. Det græske alfabet eksisterer stadig i nogenlunde samme form i dag, da grækerne ikke er gået væk fra det.
Grundlaget for vores alfabet – det latinske
Det latinske alfabet er grundlaget for de fleste moderne europæiske alfabeter. Det er disse samme tegn vi finder i alt fra italiensk til engelsk, til fransk og til spansk, til tysk og til dansk. Dog er der selvfølgelig kommet en række tilføjelse – mest regionale tilføjelser, der med tiden er kommet ind. Men ligheden til det gamle latinske alfabet er så stor og så lig med de moderne sprog, at vi med 100% sikkerhed kan fastslå, at det har været den primære inspiration til vores nutidige skriftsprog.
Det danske alfabet
I Danmark har vi naturligvis et alfabet, som du med sikkerhed allerede kender til. Du læser jo trods alt dette!
På dansk har vi bogstaver, der er lig med bogstaverne i latin, engelsk, tysk, osv. Dog har vi også et par af vores egne tilføjelser. Vi har nemlig æ, ø og å, ligesom de har på norsk, men ingen andre sprog har alle disse tre bogstaver, selvom der er lignende varianter men dog med anderledes tegn.
Derfor er det danske alfabet forholdsvis unikt, også selvom lighederne er store til andre sprogs alfabeter. Vi kan altså både være glade for, at vi har noget, der gør vores sprog unikt – men vi kan også være glade for lighederne, da det umiddelbart gør det lettere at lære andre sprog, der deler samme alfabet som os.
At lære et fremmed alfabet
Hvis du indtil videre udelukkende har lært sprog med samme/lignende alfabet som vores eget (det kunne for eksempel være spansk, italiensk eller engelsk), så er du endnu ikke blevet introduceret for udfordringen ved at lære et fremmed alfabet.
Det er du dog, hvis du har prøvet kræfter med for eksempel græsk eller russisk. De har deres egne alfabeter med andre bogstaver. Mange af lyderne minder om vores – naturligvis. Men der er stadig tale om et andet alfabet, som skal læres før man kan læse og skrive på sproget.
Mange frygter derfor at kaste sig ud i et sprog som russisk. Faktum er dog, at det blot tager få dage at lære et alfabet. Selv det russiske. Og så snart man kan det – så snart man har vænnet sig til forskellighederne – så er det præcis ligesom at lære et hvilket som helst andet sprog. Det er blot den indledende udfordring, som man lige skal igennem, men det går som sagt ret hurtigt, når ellers man giver en god indsats.
Dermed er det ikke umuligt eller overdrevet svært at kaste sig ud i et sprog med et helt andet alfabet end vores eget. Det kan lade sig gøre, og det kan faktisk klares på forholdsvis kort tid.
I alle tilfælde er alfabetet en fremragende opfindelse, som vi bruger hver evig eneste dag, også selvom vi knapt nok tænker over det. Vi lærer det typisk i en tidlig alder, husker det som noget, der bare er naturligt, også sidder det ellers fast. Hvis man benytter samme strategi, samme tankegang, når man lærer et nyt sprog, så vil processen også blive langt mere simpel og overskuelig.
Skriv et svar