Milano er uden tvivl en af Europas bedste destinationer i foråret – og resten af året for den sags skyld. Her er de bedste seværdigheder i Milano.
Om end Milano måske ikke altid er den første destination, man tænker på, når man planlægger en storbyferie, så er det en dum by at overse, da der er utroligt mange spændende ting at se og lave.
I denne artikel går vi i dybden med Milano og ser nærmere på fem af de bedste seværdigheder og aktiviteter, som byen har at byde på.
Du er i øvrigt velkommen til at dele og bruge billederne i denne artikel, som du ønsker – et link tilbage til denne side er dog værdsat!
1. Duomo di Milano
Domkirken i Milano er nærmest blevet til byens varemærke. Det er umuligt at tage til Norditaliens største by uden også at se kirken udenfor. Det er dog en god ting, for den er både stor, smuk og anderledes end alle andre kirker i verden.
Det tog nemlig mere end 500 år at bygge den, og i dag står den som verdens femtestørste.
Som sagt kan man ikke undgå at se Duomo di Milano, når man er i midtbyen. Det skyldes blandt andet også, at der udenfor er en enorm plads, hvor der på varme dage er fyldt med mennesker – både turister og lokale. Ved siden af denne plads er der butikker, isboder, caféer, restauranter, andre kendte bygninger og meget mere.
Der er altså en hel del både at se og lave, når man er i nærheden af Duomo di Milano. En tur ind i kirken er næsten også obligatorisk!
2. Galleria Vittorio Emanuele II
Er du på shoppingferie, så er Milano muligvis den bedste by, der overhovedet er. Hvis ellers du også har pengene til det.
Galleria Vittorio Emanuele II ligger centralt, og det er her, at alle mange af de store og dyre butikker ligger. Hvad enten du selv er klar til at bruge penge eller bare vil kigge i vinduer – så er det et fedt sted, hvor man kan se mange positive mennesker. Bliver man sulten er der både McDonald’s og dyre restauranter i nærheden.
Det er et af verdens ældste shoppingcentre, og sandsynligvis det smukkeste. Butikkerne er i sig selv grund nok til at tage dertil, men alle med et øje for arkitektur vil også finde det interessant.
3. Navigli-kvarteret
Normalt forbinder man mest Venedig med kanaler, men de er også at finde i Milano.
I hvert fald løber der to kanaler gennem Navigli-kvarteret (den ene “designet” af Leonardo da Vinci), og det er et sted, man bare må tage hen, når man er i Milano. Specielt om aftenen/natten, da kvarteret er proppet med barer. Nogle af stederne her tilbyder, at man får fri buffet, hvis bare man køber en enkelt drink! Det kræver ikke den store tid at tage den beslutning.
Udover overdrevet mange hyggelige barer, er der også et hav af interessante butikker, der modsat mange andre i Milano slet ikke er dyre. Vi snakker om butikker, der sælger gamle musikplader, sjældne tegneserier og flere andre ting. Går man op på nogle af de broer, der er over den ene kanal, kan man nyde et ganske flot syn udover barerne, butikkerne og festlighederne i Navigli-kvarteret.
Fredag og lørdag er der godt gang i Navigli, så har man planer om at tage i byen, er det et meget godt sted at begynde. Specielt fordi det er stille og roligt, og samtidig kan man få sig noget at spise sammen med en drink, inden det for alvor går løs.
4. Pinacoteca di Brera
Er man interesseret i kunst, så er Pinacoteca di Brera et oplagt sted at besøge.
På trods af, det ikke er så stort, er der stadig rigtigt mange malerier at se. Stedet huser mange mesterværker fra italienske kunstnere, og Pinacoteca di Brera har samtidig masser af historie som lokation – det blev etableret i 1776 og er et af Italiens fineste museer.
Faktisk vil jeg anbefale, at du ikke finder en guide, men i stedet blot går ind og oplever kunstværkerne selv. Det kan ofte være trættende at høre på en der står og fortæller om, hvad historien er bag hvert eneste maleri, når man i stedet kan gøre sig sine egne indtryk.
Pinacoteca di Brera ligger på en tilpas afstand uden for centrum, således at området virker mere roligt, men der er stadig mange ting at se og lave. Derfor kan det klart anbefales at tage en tur til Brera, hvis du har været i Galleria Vittorio Emanuele II eller Navigli i dagene forinden.
5. Oplev parkerne i Milano
Nok om forskellige kendte steder i Milano. At gå rundt i parkerne, tage den med ro og nyde en varm forårsdag kan bestemt være ligeså hyggeligt.
Går man et lille stykke udenfor centrum, er det ikke svært at finde grønne områder, hvor der på gode dage samles store grupper af mennesker – men der er stadig god plads.
Store springvande, mindesmærker og statuer er ikke svære at finde. Har man lyst til gelato, caffè, pizza eller noget fjerde findes der boder i nærheden af de fleste parker.
Så det er ikke kun midt i Milano, at man kan nyde sin ferie. Faktisk skal man ikke gå ret langt for at nå hen til en park, hvor man kan tage den med ro efter enten at have shoppet, været på seværdighedsjagt, eller noget helt tredje. Milano er generelt en let by at komme rundt i, så jeg tør godt at erklære byens parker for et must, hvis man gerne vil have en afslappende dag i solen.
Andre seværdigheder i Milano
De seværdigheder og oplevelser, som indtil videre er beskrevet her i artiklen, er mere personlige preferencer end noget andet. Der er nemlig meget, meget mere at lave i Milano – vi taler trods alt om en af Europas største byer. Andre ting man kan opleve er:
Leonardo da Vincis Den sidste nadver. Et af de mest kendte og imponerende malerier nogensinde lavet er da Vincis Den sidste nadver. Det kan man se i en høje person, hvis man tager til Milano – vægmaleriet er nemlig at finde i Santa Maria delle Grazie i Milano. Det er dog så godt som umuligt at komme derind på almindelige dage, hvorfor man ikke bør inddrage Den sidste nadver i sit seværdighedsprogram, medmindre man virkelig er opsat på at se det – billetter er svære at få, og ventetiden er lang.
San Siro / Stadio Giuseppe Meazza. Et enormt fodboldstadium, hvor både A.C. Milan og Inter Milan spiller deres hjemmekampe. Det er let at komme til San Siro, så der er ingen undskyldning for ikke at se fodbold, når man er i Milano!
Monza. Er man i Milano i september, er en tur til Formel 1-løbet i Monza også en mulighed. Sport er generelt populært i Milano – og, som du nok kan fornemme, især fodbold og motorsport. Her er en artikel om mulighederne for at se sport i Milano.
Teatro alla Scala. Hvis man godt kan lide opera, er Teatro alla Scala et absolut must. Det er det meste berømte og velansete operahuse i verden, hvor mange af de største stjerner indenfor klassisk musik gerne optræder. Overraskende nok er det ikke specielt svært at få billetter til en forestilling. Det er dyrt, ja, men hvis man vil have en uforglemmelig oplevelse, er det pengene værd. Forestillingerne er så eftertragtede, at de bliver filmede og derefter genudsendt i biografer og på tv-kanaler jorden rundt efterfølgende.
Tjek Teatro alla Scalas hjemmeside her. Den kan både læses på italiensk og engelsk. Hvis man ønsker at bestille billetter hjemmefra, kan det også gøres på det viste link.
Modeshows og messer. Milano er verdens mest kendte modeby. Det er det sted i verden, hvor den største procentdel af befolkningen af modeller (idet flere millioner mennesker bor i Milano, er det ret imponerende!). Der er meget prestige i at komme ind og se et stort modeshow, og det er uden tvivl en god oplevelse, hvis man aldrig har prøvet det før. Derudover findes der adskillige andre messer i byen, som man kan tage ind at se. Ofte er der store udstillinger af unikke og super-hurtige biler.
Er Milano Italiens mest interessante by?
På grund af det høje antal af spændende seværdigheder i Milano, er det oplagt at erklære byen for den mest interessante i Italien. Måske er det endda en underdrivelse – for i virkeligheden er det faktisk også svært at se en reel udfordrer til Milano på hele det europæiske kontinent. Sammen med Rom, Paris, London, Moskva, Barcelona og Berlin er Milano en fremragende rejsedestination, både historisk og kulturelt.
I Italien alene er der så mange fantastiske byer, at det kræver en del at kalde Milano for den mest interessante by, men ikke desto mindre vil de fleste finde det sandt. Nogle foretrækker dog Rom på grund af dens længere og (ganske rigtigt) mere fascinerende historie. Så Milano må i hvert fald siges at være den mest oplagte storby at besøge i Italien – om ikke andet sammen med Rom. Andre byer som Firenze, Napoli, Genova, Torino og Bologna hører også til i samtalen, men at sætte Milano foran dem er til at argumentere for.
I det hele taget er Milano en fantastisk by, som byder på utroligt mange oplevelser. Denne artikel løftede sløret for de mest oplagte ting, man kan lave i byen, men de små glæder ved byen skal opleves og ikke læses. Det er desværre en lidt dyr destination sammenlignet med de øvrige italienske byer – dog garanterer vi for, at du vil nyde et eventuelt ophold i Milano.
Hvis du har nogle spørgsmål om at rejse til Milano, så skal du være meget velkommen til at stille dem herunder.
Skriv et svar