På denne side samler vi de vigtigste informationer om tysk grammatik. Der findes flere forskellige ordklasser, der hver især har sine egne bøjningsregler. Vi fokuserer på følgende, da det ~90% af tiden er dem, man har brug for at kende.
Spring til…
Substantiver (navneord)
Verber (udsagnsord)
Adjektiver (tillægsord)
Klik på det du vil læse om. Er du i tvivl om hvad de forskellige ordklasser helt bestemt er, kan du læse denne artikel.
Substantiver (navneord)
Substantiver bruges meget ofte. Derfor er det vigtigt at få styr på, hvordan de bruges ordentligt. Alle ting – også levende ting – er substantiver; eksempelvis mand, dreng, pige, hus, bil, flaske osv. Bare tænk på, at alt hvad der kan sættes en eller et foran på dansk altid vil være et navneord. I tyske tekster starter samtlige navneord med stort, så det er let at finde dem, når man læser.
Køn
Tysk har tre forskellige køn til deres navneord: Hankøn, hunkøn og intetkøn. På mere fint sprog hedder de maskulinum, femininum og neutrum, og når du slår op i ordbogen, vil hankøn stå som m, hunkøn som f, og intetkøn som n.
På dansk har vi kun to køn (fælleskøn og intetkøn), så i første omgang kan det godt være svært at huske de tyske regler ordentligt. Der findes dog nogle måder, hvorpå du kan se ordets køn:
- Du kan se på det ord, som står foran. F.eks. indikerer “der” hankøn, “die” indikerer hunkøn og “das” indikerer intetkøn.
- Slå op i ordbogen. Som sagt vil kønnet stå som enten m, f eller n, og derved kan du se, hvilket køn ordet tilhører.
- Husk dem udenad! Det tager godt nok noget tid, men på dansk tænker vi aldrig over kønnet, når vi bruger et navneord. Det er sjældent man hører folk sige “en hus” eller “et blyant”. Efter et stykke tid kommer det helt automatisk til én, så bare forsøg at huske på ordene – det kommer med tiden!
Ekstra hjælp:
De fleste dyr, samt navne på dage og måneder er altid hankøn.
De fleste navneord, som slutter på -e er ofte hunkøn.
Tal
Når navneord sættes i flertal, kommer die altid til at stå foran. Selve ordet ændrer sig også. Der er ingen helt bestemt regel for hvordan, men som kendetegn ændrer ordene sig ofte således:
- Hankøn- og intetkønsord tilføjer normalt -e til endelsen, når de sættes i flertal. Derudover bliver en foregående vokal i ordet også tit ændret til umlaut (¨over bogstavet). Eksempel: Der Stuhl -> Die Stühle.
- Hunkønsord tilføjer ofte -en bag på ordet. Eller bare -n, hvis ordet allerede slutter på -e. Slutter ordet ikke i forvejen på -e, vil man nogle gange blot se -e tilføjet (uden -n’et).
- Nogle enkelte ord i hankøn og intetkøn tilføjer -en eller -er.
I øvrigt kan det måske hjælpe at huske, at ord i ental, som er hankøn eller intetkøn, og ender på -el, -en, -er, -lein eller -chen ikke ændrer sig!
Vi håber ikke, at det er alt for forvirrende. Det kræver nemlig noget tid at huske og forstå 100%, så det gør ikke noget, hvis du skal læse det igennem flere gange.
Kasus
Hvis du ikke ved, hvad kasus er, så læs her.
Navneord ændrer kun kasus, hvis de står i genitiv. Til gengæld ændrer artiklen foran (der, die, das) sig. Mere om det senere.
Verber (udsagnsord)
Verber beskriver noget man gør, eller noget man er. Verber viser tilstanden/handlingen i en sætning.
Alle verber bøjes efter person, tal og tid (samt flere ting, men for begyndere er det kun disse ting, der er værd at koncentrere sig om). Når man slår et verbum op i en ordbog, er det den infinitive form, der optræder. Infinitiv er navneformen – det, som vi på dansk sætter “at” foran. F.eks. at synge. På tysk hedder det singen.
Denne infinitiv skal bøjes efter person, tal og tid. I starten bør man blot koncentrere sig om nutid – datids formerne og fremtid ser vi på i en anden artikel.
Bøjning af et verbum i nutid
Person- og talbøjningerne laves efter følgende model, som du nok kender fra skolen:
1. person ental – jeg
2. person ental – du
3. person ental – han/hun/den
1. person flertal – vi
2. person flertal – I
3. person flertal – de
Vi bøjer her ordet fragen (at spørge), og inden da skal vi finde stammen af ordet (frag-), hvor de nye endelser så skal tilføjes:
Ich frage (1. ental)
Du fragst (2. ental)
Er fragt (3. ental)
Wir fragen (1. flertal)
Ihr fragt (2. flertal)
Sie fragen (3. flertal)
Regelmæssige verber bøjes på denne måde. Desværre er mange af de mest benyttede verber uregelmæssige og har sine egne, unikke bøjninger. De uregelmæssige verber på tysk kan ses her.
En anden undtagelse er, at ord, hvis stamme slutter på -t, får sat et e ind imellem stammen og bøjningen. Et eksempel er ordet “arbeiten”, at arbejde.
Derfor er verberne lidt mere komplicerede end de danske i nutid, da vi har flere forskellige endelser på tysk. På dansk hedder det som bekendt “spørger” i alle de forskellige personer, men den tyske grammatik har altså her fire forskellige endelser.
Adjektiver (tillægsord)
Adjektiver bruges til at beskrive substantiver. F.eks. Manden er stor eller den store mand.
Når adjektivet står efter substantivet, som det gør i det første eksempel, ændres ordet slet ikke.
Hvis det ligesom i det andet eksempel står foran substantivet, hvilket det oftest gør, skal ordet bøjes efter køn, tal og kasus. Hvis adjektivet efterfølger en bestemt artikel skal -e næsten altid sættes bagefter i ental, uafhængigt af køn. I flertal skal -en sættes efter.
Det bliver lidt mere vanskeligt, når adjektivet efterfølger en ubestemt artikel. Så ser det således ud (for det meste):
Hankøn: -er tilføjes
Hunkøn: -e tilføjes (ligesom ellers)
Intetkøn: -es tilføjes
Flertal: -en tilføjes (ligesom ellers)
Disse bøjninger er selvfølgelig anderledes i andre kasus, såsom akkusativ og dativ, men for begyndere er det vigtigt at være helt sikker på det basale først.