Her får du en samlet oversigt over et par brugbare regler og eksempler i engelsk grammatik.
De fleste danskere kommer på et eller andet tidspunkt i livet til at lære engelsk. For mange sker det allerede i begyndelsen af folkeskolen, mens andre vælger at samle op på sprogevnerne senere. Den engelske grammatik er relevant for såvel begyndere som erfarne talere. Selv hvis du allerede er flydende i engelsk, er der til tider enkelte grammatiske regler, som kan være brugbare at slå op. Det samme gør sig naturligvis gældende for andre sprog, såsom fransk, spansk og italiensk.
Dette skal ikke ses som en fuldendt guide til engelsk grammatik. Til dette formål for du brug for en reel lærebog, måske endda flere af slagsen. Men vi vil dog forsøge at hjælpe til med nogle af de vigtigste og mest almindelige ting. Samtidig er det hurtigt, overskueligt og gratis at tjekke Sprogbasen, hvilket mange med sikkerhed sætter pris på.
Vi forsøger at tage fat i alle de store ordklasser. Spring videre til den pågældende kategori ved at klikke på et af de nedenstående links (du kan dog også bare rulle ned med musen og få det hele at se!):
- Substantiver (navneord)
- Verber (udsagnsord)
- Adjektiver (tillægsord)
- Adverbier (biord)
- Artikler (kendeord)
Substantiver på engelsk
Substantiver, også kendt som navneord, dækker primært over ting og personer. Det kunne for eksempel være “et hus” (a house) eller “en onkel” (an uncle).
Engelsk benytter ikke køn på samme måde som f.eks. fransk og spansk gør, så alle substantiverne ligger altså i samme kategori.
Substantiver kan dog optræde i både ental og flertal. I ental er det altid det samme ord, som det, der er angivet i ordbogen. Det vil sige den helt almindelige betegnelse for substantivet. I flertal tilføjes der som udgangspunkt et -s bag på ordet. Det skal dog siges, at visse substantiver kan være uregelmæssige og derfor har deres helt egne endelser.
Bestemthed afgøres ved hjælp af en artikel, også kendt som et “kendeord” på dansk. Her sættes enten “a” eller “an” foran substantivet, hvis det er ubestemt. Og hvis det er bestemt, sættes “the” foran. Det er som sådan meget nemt at huske.
Ubestemte navneord er altså på helt samme måde som dansk, hvor vi sætter “en” eller “et” foran ordet. Det er dog lidt anderledes med de bestemte, da vi på dansk sætter dem bagved: F.eks. “et hus – huset”. På engelsk er artiklen altid foran og sættes aldrig bagved ordet. Dvs. “a house – the house” for at lave en ren oversættelse.
Substantiver er en forholdsvis nem ting at blive vant til i engelsk grammatik.
Verber på engelsk
Verber, også kendt som udsagnsord, ses ofte som den mest vanskelige ordklasse rent grammatisk, da der er mange forskellige bøjninger og meget at holde styr på.
Et verbum er et ord, der udtrykker en handling, en hændelse eller noget man er. Et par eksempler på dansk:
At være – jeg er (to be – I am, på engelsk)
At gå – jeg går (to walk – I walk, på engelsk)
At ske – det sker (to happen – it happens, på engelsk)
Nogle verber er uregelmæssige, men de fleste følger de samme regler. På dansk bøjes verberne ens ved alle personer, men på engelsk er det anderledes. Her er der en anderledes endelse i 3. person ental (han/hun/det), hvor -s næsten altid tilføjes til sidst. Undtagelsen ses kun i visse modalverber (at kunne, at måtte, at skulle, osv.)
Lad os tage et eksempel:
I eat
You eat
He eats / she eats
We eat
You eat
They eat
Det er altså samme form, der benyttes i alle personer, med undtagelse af 3. person ental, hvor man altså ændrer en smule på det. Det er generelt meget konsekvent, og det er værd at huske på. Bemærk desuden, hvordan personverberne er ligesom infinitiv, dvs. navneformen. “To eat” og “I eat” – det er altså samme form af verbet, der benyttes, i modsætning til dansk, hvor det berømte nutids-r tilføjes.
Verber kommer dog i mere end bare almindelig nutid. Vi har også flere datidsformer, hvor ordene ændrer sig en smule. Det gælder ikke blot i engelsk grammatik, men naturligvis i alle sprog. Derudover er der fremtid, for ikke at glemme de mange varianter, der slet ikke har med tid at gøre, men i stedet med situationen.
Det er noget, man skal vænne sig til, og noget man lærer hen af vejen. Vi anbefaler, at du anskaffer dig en lærebog om verber, hvor det bliver tydeligt forklaret med masser af eksempler. En gratis løsning er at slå et par verber op på siden Wiktionary. Her kan du se alle former, og med lidt øvelse bliver det nemt at huske. De fleste verber er nemlig regelmæssige, og det betyder, at det er de samme generelle regler, der gælder for de fleste af dem.
Adjektiver på engelsk
Adjektiver (tillægsord) beskriver primært substantiver, men også pronominer og proprier.
Det kan for eksempel være ord som “stor”, “lille”, “klog”, “dum”, osv. Ord, der typisk kan bruges sammen med et substantiv: “En klog mand”, for eksempel.
Adjektiver er generelt lette at forstå og benytte på engelsk. Ligesom på dansk er der 3. grader, også kendt som positiv (1. grad), komparativ (2. grad) og superlativ (3. grad).
På dansk kunne et adjektiv i de tre grader for eksempel være:
- Kold
- Koldere
- Koldest
Den engelske variant ville være:
- Cold
- Colder
- Coldest
Den 1. grad er altid den samme, som du vil finde, når du slår ordet op i en ordbog. Med andre ord: Ingen ændringer i stammen.
I 2. grad tilføjes -er ofte, mens -est typisk tilføjes i 3. grad.
Her må vi dog huske, at der er undtagelser. Visse ord er uregelmæssige, heriblandt “good, better, best” og flere. Ofte er der tale om få ændringer, men det gælder altså om at huske de uregelmæssige – og det kan kun ske ved erfaring med sproget.
Men som udgangspunkt er det nemt at huske den måde, som de regelmæssige adjektiver bøjes på på engelsk.