Pareto-princippet kan med stor fordel bruges, når du lærer et nyt sprog. Princippet er også kendt som 80/20-reglen og er opkaldt efter den italienske økonom, Vilfredo Pareto. I denne artikel forklarer jeg konceptet, samt hvordan det kan bruges til sproglæring.
Hvad er Pareto-princippet (80/20-reglen)?
Vilfredo Pareto observerede tilbage i 1906, at 80% af alt land i Italien var ejet af 20% af befolkningen. Inden længe opdagede han, hvordan man andre ting fungerede på samme måde, og det er senere hen blevet kendt i forretningsverdenen, hvor ‘80% af salgene kommer fra 20% af kunderne’.
Med andre ord betyder det, at 20% af din indsats giver dig 80% af resultaterne, og det meste andet er i virkeligheden spild af tid. Hvis du har læst The 4-Hour Work Week, ved du, hvad jeg taler om. Konceptet er også omtalt i en lang række andre bøger, så du har med sikkerhed hørt om det før.
Sådan kan reglen bruges, når man lærer et sprog
For at sige det kort kan den bruges således, at du fokuserer på de vigtigste ting. Altså de vigtigste ord i de mest benyttede ordklasser. På engelsk står de 25 mest brugte ord for en tredjedel af alt materiale, og det er ikke det eneste tilfælde. Her er blot nogle af de måder, 80/20-teknikken kan udnyttes i sproglæring:
– Igen, lær de mest brugte ord. Hvis du lærer godt og vel de 200 mest benyttede ord . Det kræver ikke en overdrevet arbejdsindsats, men du vil lære rigtigt meget (igen 20% indsats til gengæld for 80% af resultaterne – super!).
– Inddrag tidligere erfaringer. Du har med sikkerhed lært engelsk på et tidspunkt og måske også tysk, fransk eller et andet fremmedsprog, så overvej de mest effektive metode, du dengang brugte. De er stadig relevante og ved kun at fokusere på det mest effektive, vil du lære meget med en lille indsats.
– Brug teknikken på det, du er mindre skarp til. Hvis du eksempelvis ikke er så god til at bøje verber, så fokuser på hvordan de regelmæssige bøjes i nutid og glem alt andet. I hvert fald i starten. Det er vigtigt, at man ikke kører træt midt i processen, og ved at bruge 80/20 kan det i højere grad forhindres.
Paretos princip er ekstremt effektivt og bestemt ikke svært at bruge. Derfor giver det kun mening at tage det til sig, og hvis du vil lære mere kan du eventuelt lave en Google-søgning og læse mere, om end denne artikel formentligt har givet 80% af informationerne. 😉
Tag i øvrigt et kig på The 4-Hour Work Week, hvor princippet beskrives utroligt godt og viser dig, hvordan det kan bruges mange forskellige steder i livet.
Skriv et svar