Ordklasser er noget, der for mange skaber problemer, men i virkeligheden er det ganske simpelt. Vi går her igennem de forskellige ordklasser og laver nogle eksempler.
Leder du efter en bestemt ordklasse? Brug ctrl+f (Windows) eller cmd+f (Mac) for at søge på siden.
Substantiver (navneord)
Substantiver betegner oftest ting, personer og dyr. Gode eksempler på substantiver er hus, mand og hund. På mange sprog opdeles de i køn og tal – på dansk har vi fælleskøn (et hus) og intetkøn (en bil), mens der på mange andre, f.eks. italiensk, er hankøn og hunkøn.
Verber (udsagnsord)
Udtrykker en handling eller noget man er. Verber bøjes efter tid, måde og aktiv/passiv og på næsten alle sprog med undtagelse af dansk, også efter person.
De mest benyttede tider er nutid, datid, før nutid, før datid, infinitiv (navnemåde) og imperativ (bydemåde). Derudover findes der en kort tillægsform og en lang tillægsform.
På mange sprog – dog ikke dansk – bøjes verber efter person. Dette skal du være opmærksom på, hvis du vil lære et nyt. Det vil ofte være opstillet således:
1. person ental
2. person ental
3. person ental
1. person flertal
2. person flertal
3. person flertal
Verbet vil altså være forskelligt alt efter hvilken person, der er tale om. Igen; dette er ikke tilfældet på dansk, hvor samme endelse bruges hele vejen igennem.
Adjektiver (tillægsord)
Bruges til at beskrive substantiver og pronominer. De gradbøjes og vi har i alt tre grader. For eksempel vil adjektivet høj bøjes således: høj (1. grad), højere (2. grad) og højest (3. grad).
Adverbier (biord)
Adverbier er ord, som bestemmer verber og adjektiver. På dansk bøjes de ikke, men vær opmærksom på dem i andre sprog, især engelsk.
Artikler (kendeord)
Artikler er ord, som lægger sig foran et substantiv (på dansk en og et) – de afslører derfor substantivets køn og tal. En og et er ubestemt form, mens man på dansk (meget uregelmæssigt i forhold til andre sprog) sætter artiklen bagved i bestemt form.
De fleste har været igennem det i skolen med der, die og das og kender til dem på engelsk med a/an (ubestemt form) og the (bestemt form).
I en af vores artikler omkring italiensk kan du læse meget mere om artikler (og nej, du behøver ikke lære italiensk for at forstå det).
Pronominer (stedord)
Pronominer er ord, som kan erstatte et navn. F.eks. kan jeg sige jeg i stedet for Jacob og ham i stedet for Christian.
Der er forskellige grupper af pronominer: Personlige, possessive, henførende, påpegende, samt flere. De bøjes efter person (1. person ental, 2. person ental, osv.) og kasus (grundled, genstandsled og hensynsled). Læs mere om det her.
Præpositioner (forholdsord)
En ordklasse, der beskriver et forhold før et substantiv. Sammen bliver der altså dannet et adverbialled (forholdsordsled). Eksempler er i, til, ved og foran.
Konjunktioner (bindeord)
Konjunktioner binder sætninger sammen og gør den mere logisk og flydende. Der findes sideordnende og underordnende konjunktioner:
– Sideordnende konjunktioner sideordner hovedsætninger og er ord som og, eller, men.
– Underordnende konjunktioner forbinder hoved- og ledsætninger med ord som der, som, fordi, hvis.
Der er ofte problemer med visse ord, så vi tager nogle eksempler:
Hvilken ordklasse er som?
Som kan både være et henførende pronomen (hvis det står i stedet for en person eller ting) og en konjunktion (hvis det bruges som udtryk eller for at sammenligne noget).
Hvilken ordklasse er på?
Kan være adverbium (f.eks. hvis man siger tage på) og en præposition (f.eks. oven på, eller hvis det bruges som udtryk; på tide).
Hvilken ordklasse er man?
Pronomen (stedord). Bruges i udtryk eller som synonym for du, en, jeg eller vi.
Hvilken ordklasse er nogle?
Pronomen (stedord). Flertal af nogen. Sættes i stedet for personer.
Hvilken ordklasse er mange?
Adjektiv (tillægsord) i flertal.
Hvilken ordklasse er med?
Med kan både være et adverbium og en præposition.
Hvilken ordklasse er i?
I kan både være et adverbium, en præposition og hvis der menes I, som 2. person flertal, er det et personligt pronomen.