Facts
Tales i: Sverige og Finland
Antal talere: Ca. 9 millioner
Alfabet: Latinsk
Sprogstamme: Indoeuropæisk (germansk)
Om svensk
Svensk er et germansk sprog, der nærmere betegnet tilhører den nordgermanske sprogstamme, som også omfatter de øvrige skandinaviske sprog, herunder dansk og norsk.
Svensk tales af ca. 9 millioner mennesker, hovedsageligt i Sverige, men det anslås, at over 300.000 mennesker i Finland også taler sproget.
Grundet den korte geografiske afstand mellem Danmark og Sverige, vil størstedelen af alle danskere på et tidspunkt have stiftet bekendtskab med det svenske sprog eller have besøgt landet, hvilket også betyder, at svensk er et sprog, som mange danskere i en vis grad kan tale eller har en forståelse for. Forskellen mellem dansk og svensk er dog alligevel stor nok til, at danskere og svenskere hurtigt misforstår hinanden, hvilket skaber arbejde til oversættelsesbureauer.
Dansk og svensk, samt norsk, er nemlig germanske sprog, der som nævnt, tilhører den nordgermanske sprogstamme, hvorfor der også findes store ligheder mellem disse tre sprog. Af samme årsag er det, i vid udstrækning, muligt for personer, der taler ét af disse tre sprog, at konversere sammen og forstå hinanden uden noget forudgående kendskab til et af de andre nordgermanske sprog.
Sprogminoriteter gennem historien
I en periode under den svenske stormagtstid, fra 1611-til 1721, var svensk blandt andet et minoritetssprog i Estland. Det anslås, af svenskere dengang udgjorde 10% af den estiske befolkning og svenskerne havde i Estland repræsentation i parlamentet samt ret til at anvende svensk i offentlige debatter og taler.
I hvad der i dag i dag kaldes Ukraine, grundlagde svenske emigranter byen Gammalsvenskby nær Dnepr, hvorfor svensk også fandt udbredelse i dette område i en periode.
I forlængelse af Sovjetunionens annektering af ovenstående områder i forbindelse med 2. verdenskrig, flyttede størstedelen af de svenske minoriteter hjem til Sverige, grundet den sovjetiske opfattelse af svenskerne som potentielle spioner eller forrædere, hvilket har betydet, at svensk stort set ikke tales i området længere.
I Nordamerika har der ligeledes kunne findes svensktalende minoriteter gennem historien, blandt andet i 1600-talles i Delaware, som på daværende tidspunkt hed Nya Sverige. Herudover fandtes der betydelige svensktalende minoriteter i Bishop Hill og Chicago i 1800-tallet, men med tiden er disse minoriteter blevet assimileret og integreret i amerikansk sprog og kultur.
Alt dette er et vidnesbyrd om det svenske sprogs rige historie og indflydelse på historiske begivenheder gennem tiden.
Moderne svensk
Moderne svensk, eller nutidssvensk, refererer til den version af svensk, der tales i Sverige den dag i dag. I kølvandet på industrialiseringen og urbaniseringen af Sverige, som havde sit udspring i 1800-tallets sidste årtier, begyndte en række skribenter med nye og anderledes samfundsperspektiver at påvirke svensk litteratur og kultur. Disse skribenter, som blandt andet talte politikere, forfattere og andre offentlige skikkelser, fik betydelig indflydelse i forhold til udviklingen af det svenske sprog. Den gængse opfattelse af starten på perioden for moderne svensk er år 1872, hvor ‘Röda rummet’ af August Strindberg, en af Sveriges mest prominente forfattere, blev udgivet.
Op gennem 1900-tallet begyndte det svenske sprog at blive mere ensformigt, og i forbindelse med den såkaldte retskrivningsreform i 1906 blev skriftligt svensk standardiseret fra politisk side, hvilket har bidraget til at forme svensk, som vi kender det i dag.