Verden bliver mere og mere digital. Det betyder også, at der kommer flere digitale ord ind i ordbogen, og mange af dem er værd at kende.
For at gøre det nemt at få et overblik, får du her et bud på nogle digitale ord, som du bør kende til i 2019. Vi ser bort fra typiske digitale ord, som du nok allerede kender. Hvem har ikke allerede hørt ordene smartphone, laptop og blog? Det bliver i stedet fokus på andre ord, som tit nævnes i nyheder og hvor det måske er meget rart med en definition.
Vi har altså udvalgt nogle af de mest interessante digitale ord, og dem får du info om her.
Bitcoin
Den største kryptovaluta i verden kaldes Bitcoin. Den bruges blandt andet som betalingsmiddel (primært på internettet, men også i nogle fysiske forretninger) og som investeringsobjekt. Én Bitcoin har en værdi på flere tusinde kroner, men valutaen kan deles op i brøkdele, så det er altså ikke nødvendigt at købe og sælge en hel Bitcoin af gangen.
Nogle finanseksperter mener, at Bitcoin er fremtidens valuta. Den kan bruges overalt i verden: Det er en decentraliseret digital valuta, så den kontrolleres altså ikke af en regering.
Hvis du vil lære mere om Bitcoin, kan du læse om den flere steder på nettet. Hold dig for eksempel opdateret på den nyeste Bitcoin kurs, hvilket viser værdien i forhold til traditionelle valutaer.
Cookie
Cookie er det samme ord som småkage på engelsk, men det er dog ikke det, der er tale om her.
I stedet er det en mængde data, der gemmes i din browser, når du besøger en hjemmeside på internettet. Hver gang du besøger samme hjemmeside igen, vil siden bruge din cookie for at indhente data om dit brug af hjemmesiden.
Der har været meget snak om cookies i forbindelse med privatlivet, og der er blevet lavet lovgivninger, der relaterer sig til brug af cookies. Næsten alle moderne hjemmesider benytter sig af cookies, hvilket ikke er ulovligt – de skal dog oplyse dig om, at de bruger cookies.
Emoji
Emoji er det moderne ord for smiley, men dog i mange flere varianter. En emoji er et lille digitalt billede, der benyttes til at give udtryk for en følelse eller en handling.
De fleste personer benytter emojis, når de skriver beskeder og chatter. Emojis kan dog benyttes i mange sammenhæng, og de kan også redigeres ind på billeder, hvilket tit ses på sociale platforme. Du har automatisk en masse emojis til rådighed på din mobiltelefon, når du vil skrive beskeder.
Streaming
Streaming er et af de digitale ord, som du nok allerede kender, men som begynder at blive brugt inden for flere områder.
Indtil videre er streaming mest kendt inden for visning af film og videoer. For eksempel i form af tjenesten Netflix. Men streaming betyder egentlig bare, at der transmitteres data uden lagring. Det sker ved hjælp af internettet.
Det er mest normalt at streame film, men spil kan også streames. I den forbindelse kan Googles nye tjeneste Google Stadia nævnes – det lader til at blive spilverdenens svar på Netflix.
5G
5G er en kommunikationsteknologi, som kommer snart. Det er femte generations trådløse netværk, som skal være kommunikationsstandarden og dermed overtage fra 4G.
Det forventes, at de første 5G-test i offentligheden vil blive foretaget allerede i 2019. Planen er samtidig, at 5G reelt kommer på banen i 2020, hvorefter mobiltelefoner og andre digitale enheder vil blive tilpasset til at modtage forbindelse i 5G.
Analyse af digitale ord
De fleste digitale ord har en engelsk baggrund. Det skyldes både, at store dele af moderne teknologi udvikles i den engelsksprogede del af verden – især i USA. Men det skyldes også, at engelsk er et af de mest udbredte sprog i verden og at udviklere i andre lande ofte navngiver deres digitale produkter med inspiration i engelske ord.
Der kommer hele tiden flere og flere digitale ord til, så det er vigtigt at holde sig opdateret. Derfor håber vi, at denne artikel har været til god hjælp og du har fået mere viden om nogle af de mest interessante digitale ord.
Skriv et svar