Rundt om i Danmark har der længe foregået en debat, der går på, om hvorvidt det danske sprog er truet af brugen af engelsk sprog og engelske termer.
Blandt andet har der været udtrykt bekymring for, at flere danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder udelukkende vælger at kommunikere på engelsk: Samtidig med, at det har skabt bekymring, at flere ord og udtryk fra engelsk optages i den danske retskrivningsordbog.
Spørgsmålet er, om der overhovedet er grund til at være ængstelig, når det kommer til den udbredte brug af engelsk sprog og engelske ord?
Spredningen af det engelske sprog og de engelske ord
Som udgangspunkt findes der mange eksempler på engelske ord og udtryk, der er blevet tilføjet den danske retskrivningsordbog, og intet tegner på, at det er en udvikling, der vil vende foreløbigt. For eksempel kan man i ordbogen finde engelske ord og udtryk som bluff, dealer og flop, der mest af alt leder tankerne hen på et spil som poker, hvor ordene indgår som en del af de gængse termer og den brugte jargon.
Det er også muligt at liste en række danske virksomheder og uddannelser, der udelukkende tyr til brugen af engelsk – og det er måske ikke så underligt. Vi lever jo netop i en global verden, hvor brugen af et fællessprog som engelsk river barriererne ned, og gør det muligt for os at kommunikere med mennesker, der ikke har samme baggrund som os.
Når vi netop bruger det engelske sprog i en sådan grad, er det måske heller ikke så underligt, at flere og flere ord fra engelsk bliver tilføjet vores hverdagssprog og siden hen bliver en del af vores ordbog.
Styrken ved flere sprog
I bund og grund taler man først om, at et sprog er truet, når der er mindre end 20.000, der taler det på verdensplan. I Danmark er der fortsat mere end fem millioner mennesker, der taler dansk. Altså er der endnu lang vej for, at vi for alvor kan tale om, at dansk er et truet sprog. Anderledes står det til for omkring 4000 andre sprog i verdenen, der alle falder i kategorien ’truet’ på grund af den lille procentdel, der taler sprogene. Det er da endnu også dansk, vi primært taler med familie, venner og bekendte, når vi befinder os på dansk jord. Samtidig er dansk endnu det sprog, der dominerer vores mange medier og nyhedskanaler.
I stedet for at være skeptiske over for det engelske sprog skulle vi måske hellere vende det til en styrke, at så mange danskere er flittige til at bruge og arbejde med flere sprog. Der findes nemlig mange gode grunde til at lære et nyt sprog, og flere studier har da også påvist de mange fordele, der er forbundet med tosprogethed. Blandt andet kan tosprogethed bidrage til udviklingen af en lang række mentale færdigheder, der intet har med sprog at gøre, for ikke at nævne de fordele, der er forbundet med at kunne jonglere mellem to sprog.
Frygten for at miste det danske sprog kan således virke absurd set i et globalt perspektiv, men også absurd, fordi så mange studier har påvist fordelene ved at kunne begå sig på flere sprog. Samtidig er der endnu ingen alarmklokker, der ringer, når det kommer til mængden af folk, der taler dansk, så måske vi skulle lægge bekymringerne på hylden – i hvert fald for en stund.
Skriv et svar