Der er noget specielt over at studere i et andet land. Det er ikke helt ligesom almindelige rejser, og det er bestemt heller ikke ligesom almindelige studier. Af den grund drømmer mange unge danskere om at tage af sted, men i realiteten er det kun en lille procentdel, der rent faktisk kommer på et langt udvekslingsophold. Her ser vi på de bedste fordele, så du kan overveje sagen nærmere.
Måske har du mødt en udvekslingsstudent i gymnasiet, på universitet eller i en anden sammenhæng. I Danmark har vi nemlig udvekslingsstudenter fra hele verden, og det er med til at skabe opmærksomhed omkring muligheden.
For du har nemlig også mulighed for selv at rejse ud. Hele verden er åben, og ved at snakke med de rette folk kan drømmen hurtigt blive til en realitet. Det kræver en god indsats på dit studie, det kræver lidt økonomisk, men det kræver mest af alt lysten, viljen og modet.
Hvis du mener, at du har lysten til at rejse ud og få et udvekslingsår, så anbefaler vi stærkt, at du kaster dig ud i det. Men lad os først se lidt på mulighederne.
Udvekslingsstudent via din institution
Mange danske uddannelsesinstitutioner har aftaler med gymnasier og universiteter i udlandet. Det gør det nemt at komme af sted, for hvis du allerede er studerende, kan du altså tage dele af uddannelsen i udlandet.
Det er især normalt på universitet. Alle danske universiteter har udvekslingsaftaler af en eller anden grad, og på enkelte uddannelser kræves det faktisk, at man tager mindst ét semester i udlandet. Sådan er det for eksempel på mange sproguddannelser i Aarhus og i København. Måske har du hørt om Erasmus-programmet, som er en vigtig del af dette. Men nogle danske universiteter har aftaler, der strækker sig endnu længere end dette. Du kan komme næsten alle steder – fra Rusland til Brasilien, endda også til Kina eller Mexico.
Fordelen er, at det er forholdsvis nemt at komme af sted. Det kræver at du er aktiv studerende, at dine karakterer er nogenlunde i orden, og at du ansøger i tide. Og ja, at du er på universitetet. Nogle gymnasier har også udvekslingsaftaler, men de er som regel kortere. Det gør dem ikke mindre relevante – så tag endelig et kig på sagen, hvis det giver mening. Det bedste er altid at forhøre dig hos en studievejleder på din uddannelsesinstitution. Spørg, om det er muligt at få lidt tid i udlandet – nogle gange kan det nemlig lade sig gøre.
Udvekslingsstudent via private arrangører
Denne mulighed er mere oplagt for mange – at du studerer et halvt eller et helt år i udlandet ved at tilknytte dig en privat arrangør. Dem er der mange af, og det kan komme til din store fordel.
At blive udvekslingsstudent på denne måde henvender sig mest til unge i gymnasiealderen. Enten før, under eller lige efter.
Her betaler du som regel et beløb (dog muligt at få tilskud), også arrangeres det meste for dig. Du kommer typisk til at bo hos en værtsfamilie i det land, som du tager til, og det har sine unikke fordele. Du kommer helt tæt på kulturen og lærer måske et nyt sprog. Eller også: Så får du bare nogle forrygende oplevelser.
Det er især populært for danskere at købe et udvekslingsophold til USA. Især omkring 15-16 års alderen, lige inden gymnasiet starter. Det er også muligt senere, og andre destinationer er også populære. For eksempel Storbritannien, Frankrig, Canada, Spanien og Italien.
Du kan lære mere om dette ved at kontakte en udbyder af udvekslingsrejser.
Overvej eventuelt en mindre sprogrejse først
Et helt udvekslingsår, eller udvekslingssemester, er ret langt. For at få en smagsprøve på muligheden, kan du først tage på en mindre sprogrejse. Her er mulighederne mindst lige så mange, for sprogrejser er også yderst populære.
En sprogrejse kan vare alt fra 1 uge til, ja, så længe som du egentlig har lyst. Igen er det en tur, som enten kan arrangeres via dit nuværende studie, men som også kan købes. Det er de to primære muligheder.
En sprogrejse behøver heller ikke at være dyr. Priserne starter som regel lavt, da man kan nøjes med en uge, også går de højere op, alt efter opholdslængde, destination og et par andre faktorer.
Har du spørgsmål omkring det at være udvekslingsstudent? Stil dem herunder, eller klik dig videre rundt på sitet hvor vi har lignende artikler liggende!
Skriv et svar