Lektion 2 – Ord og sætninger
Lektion 3 – Tal
Lektion 4 – Verber
Lektion 5 – Substantiver
Lektion 6 – Flere ord og sætninger
Lektion 7 – Familie, navne, steder
Lektion 8 – Genitiv og pronominer
Når man former visse sætninger er genitiv en vigtig ting at kunne. Vi ser nærmere på, hvordan denne kasus konstrueres på russisk, samt hvordan de possessive pronominer ser ud.
Note: Det er vigtigt at kunne ordklasserne, inden denne artikel læses.
Genitiv på dansk og russisk
Genitiv er en af de få kasus, der bruges på dansk. Det indikerer normalt, at man ejer noget, og derfor tilføjes -s eller et apostrof bag på ordet. F.eks. Christians hjemmeside eller Niels’ hus.
Det er lidt anderledes på russisk. Det bruges stadig til at vise ejefald, men også til en hel del andet – af den grund er det vigtigt at kunne aflæse og danne genitiv, når man hører/taler/læser russisk. Lad os kigge på, hvordan man skriver et ord om til en russisk genitiv.
Sådan laves genitiv på russisk
Du har tidligere læst vores artikel om substantiver.
Når ejefald skal laves, er det et substantiv (navneord), som ændrer sig.
Og som du nok ved, er det oftest endelsen af et ord, der forandres og genitiv er ingen undtagelse. Igen deler vi kønnene op i maskulinum, femininum og neutrum, da det er forskellige regler, som gælder for hvert køn:
For substantiver i maskulinum skal følgende gøres for at danne genitiv:
Tilføj а, hvis ordet normalt slutter på en konsonant.
Hvis ordet ender på й, erstat det med я.
Hvis ordet ender på ь, erstat det med я.
De kommer altså til at “se feminine ud” i genitiv.
Ord i femininum ændres således:
Hvis ordet ender på а, erstat det med ы.
Hvis ordet ender på я, erstat det med и.
Hvis ordet ender på ь, erstat det med и.
Ord i neutrum ændres således:
Hvis ordet ender på о, erstat det med а.
Hvis ordet ender på е, erstat det med я.
Såfremt du har læst de andre artikler, vil du også vide, at navne ligeledes skal bøjes. Her skal endelsen af navnet selvfølgelig bare ændres på samme måde som et almindeligt substantiv.
Nogle andre vigtige ting at vide er:
- Personen, som ejer noget, skal stå i genitiv. Ikke den ting, der er ejet!
- Det ejede objekt står foran personen, der er bøjet i genitiv.
Et simpelt eksempel er: Брат Анны – Annas bror. Her er begge disse regler tydelige.
Andre scenarier, hvor genitiv bruges
At have
Om end russisk har et verbum for at have (иметь), bruges det sjældent til at sige, man har noget. I stedet bruger man en form at verbet at være (есть) og sætter У forrest i sætningen. Derudover skal det ord man har stå i genitiv.
Eksempel: У Анны есть Брат – Anna har en bror. Eller mere ordret: Ved Anna er en bror. Ikke desto mindre er det sådan, man vil udtrykke, at Anna har en bror.
Nægtende sætninger
Når ordet Нет bruges som “ikke”, sættes det ord, som ikke er der i genitiv. Prøv selv at oversætte “æblet er der ikke”. Hint: “Æblet” skal stå i genitiv, og derudover skal kun “Нет” bruges!
Possessive pronominer
Her er de genitive pronominer på russisk, bedre kendt som ejestedord på dansk.
Меня – min
Тебя – din
Его – hans, dens/dets
Её – hendes
Нас – vores
Вас – jeres
Их – deres
Disse kræver dog en masse grammatisk viden at kunne ordentligt, da de samtidig skal bøjes efter køn og tal af det efterfølgende ord. For begyndere kan dette godt være kompliceret, så hvis du ikke vil mestre det lige med det samme, er det fuld forståeligt – er du til gengæld frisk på at lære alt om pronominerne, kan du tage et kig på Wikipedias side om russisk grammatik eller foretage en Google-søgning.
Konklusion
Det var så genitiv! At lave denne kasus bør ikke volde de helt store problemer, og ved at læse nogle russiske tekster vil man hurtigt få meget godt styr på det, og let være i stand til at genkende ord, der er sat i genitiv. Pronominerne er lidt indviklede på russisk, og grunden til vi ikke går dybere ned i dem er, at begyndere bør fokusere på andre ting – såsom ordforråd, bøjning af verber med mere.
Det fremgår af jeres side om genitivkasus at vi har genitiv på dansk, men det er helt og aldeles ukorrekt. Vi har ikke genitivkasus på dansk udover de personlige pronominer hvor vi har relikter af genitiv, fx til vægs, til lands etc. fordi disse i gamle dage krævede at man efter ord som til satte ordet i genitiv.
Hvis jeg skriver “Vi rejser til Skagen i morgen”, så skal “Skagen” ikke sættes i genitiv på dansk, for vi har ikke en sådan kasusbøjning. Og hvis jeg skriver: “Drengen gik hen til mor og sagde: “…” er der heller ikke tale om at mor står i genitiv. Det hedder altså IKKE “drengen gik hen til mors” eller noget lignende, vel?
Men for at det ikke skal stå alene:
“”I moderne dansk er genitiv ikke kun en kategori, der vedrører substantiver og pronominer. Det er samtidig en syntaktisk egenskab, som angiver, at et nominalsyntagme bruges som genitivattribut til et substantiv. S’et sættes på det sidste ord i nominalsyntagme, der optræder som genitivattribut, og dette ord kan være stort set af hvilken ordklasse det skal være.” Kilde: Robert Z. Christensen, LIsa Christensen, Dansk grammatik, syddansk universitetsforlag, 2. udgave 2009, s.68.
Endvidere:
“Nominativ og oblik kasus forekommer kun i 7 (8) pronominalformer. Forskellen er fast synkretiseret (dvs. ophævet) i alle andre pronominer og substantiver.”
2.Kasusrektion, som er det mest karakteristiske træk ved kasus i egentlige kasussprog, forekommer ikke på dansk” (sic!)
“Genitiv er IKKE kasus i dansk. Regner man med et treleddet kasusparadigme i nominativ – oblikform- genitiv, må man konstatere at genitivens funktion afviger fra nominativ og oblik kasus. et sådant syntetisk paradigme ville mangle semantisk, syntaktisk og funktionelt fællespræg, således som fx numerus og tempus har det. … Genitivsformen er både syntaktisk og morfologisk så fjernt fra traditionel kasus at man snarere bør betragte den som en enklitisk postposition.” (ibid. s.436 (bind II).
At vi på andre sprog, der typisk er bøjningssprog, kan finde kasus samt at vi kan finde relikter af genitivskasus på dansk, betyder ikke at vi har et egentlig kaussystem på dansk i genitiv. På finsk, blot for at tage et udvidet kasussystem, findes genitiv som ofte er sammenfaldende med akkusativ, men der findes også et sjældent benyttet kasus som hedder prolativ og som tilføjer sproget et slags 16.kasus som dog ikke benyttes særlig tit, men ingen vil med samme ret sige at fordi man på finsk har et par kasus der hører til undtagelsen at de så ikke findes eller værre at fordi vi på dansk har nogle personlige pronominer på dansk der står i genitiv, at det så er undtagelserne der betegnes som det gældende: Det kan aldrig være undtagelser der skal definere et sprog.
Fx på engelsk hedder det normalt: “I was, you were” …etc, men det kan i nogen tilfælde hedde “I were, you were.. “, nemlig i konjunktiv, fx i sangen “If you were the only girl in the world and I were the only boy…”
Men ingen vil vel for alvor mene at det så er en sådan undtagelse der betyder at vi så i almindelighed har en anden bøjning af engelske verber, blot fordi sådanne undtagelser findes, akkurat som man heller ikke i dag anvender Shakespearske udtryk som “thou art…”
Derfor må vi sige at vi IKKE har gentivskasus på dansk, uanset om nogen så mener at -s-klitikummet er det samme som genitivskasus, for det er ikke korrekt.