
Lektion 2 – Ord og sætninger
Lektion 3 – Tal
Lektion 4 – Verber
Lektion 5 – Substantiver
Lektion 6 – Flere ord og sætninger
Lektion 7 – Familie, navne, steder
Lektion 8 – Genitiv og pronominer
Tidligere har vi været forbi alfabetet, nogle simple ord og tallene. Denne lektion omhandler de russiske verber og pronominer.
Verber og pronominer
Se Sprogbasens artikel om ordklasser.
Definitionen af et verbum er noget, som man kan gøre eller være. For eksempel skriver jeg denne artikel. Bøjningen af russiske verber er markant anderledes end den måde, de danske bøjes på. På dansk har alle verber samme personendelse, så det er svært at lave sammenligninger. Tænk i stedet for på engelsk, som har to: I write, he writes. Hvis du har lært et andet fremmedsprog tidligere bør det dog være ganske let at lære, da de fleste har forskellige personendelser. Italiensk har for det meste seks, og tysk har fem.
Pronominer indikerer, hvem der tager handlingen. Hvis du er i tvivl om, hvad det er, så læs vores side om ordklasser. Nedenunder står oversættelsen af pronominer i nominativ til russisk:
Jeg – Я
Du – Ты
Han – Он
Hun – Она
Den – Он (hankøn), Она (hunkøn)
Det – Оно
Vi – Мы
I – Вы
De – Они
Verbet står i de fleste tilfælde bag et af disse ord, medmindre et navn, spørgeord eller lignende bruges.
Bøjningen af russiske verber i nutid
Der er, udover de uregelmæssige verber, to bøjninger på russisk. Den ene er ord, der slutter på ть i infinitiv (navneform, det der kommer frem i ordbogen). Med eksempel i et ord vi havde i lektion 2, at forstå (понимать), vil jeg illustrere, hvordan det fungerer:
Infinitiv: понимать
Я понимаю – jeg forstår
Ты понимаешь – du forstår
Он, Она, Оно понимает – han/hun/den/det forstår
Мы понимаем – vi forstår
Вы понимаете – I forstår
Они понимают – de forstår
Og sådan er det med ALLE verber, der slutter på ть. Jeg har sat fokus på bøjningen i hver enkelt person, så du kan se, hvordan det ændrer sig.
Den anden form, ord der ender på ить, bøjes på en anderledes måde. Bemærk, at der i denne kategori er et bogstav foran den endelse vi havde sidst, så det kan til tider godt være svært at se forskel. Vi prøver igen at bøje et verbum, men denne gang efter 2. bøjning – vi tager endnu et ord, som var i lektion 2: at tale (говорить)
Infinitiv: говорить
Я говорю – jeg taler
Ты говоришь – du taler
Он, Она, Оно говорит – han/hun/den/det taler
Мы говорим – vi taler
Вы говорите – I taler
Они говорят – de taler
Nogle gange bøjes den dog anderledes i første person. “ю” kan ikke bruges efter følgende bogstaver: Г, К, Х, Ж, Ч, Ш, Щ, Ц – derfor erstattes det med у i de tilfælde. Et eksempel er at høre (слышать), hvor det i første person så vil hedde слышу. Dette er dog den eneste forskel, og man lærer det hurtigt!
Uregelmæssige verber
Der findes ligesom i alle andre sprog nogle uregelmæssige verber. Disse går ikke efter et fast system ligesom de øvrige, hvorfor de skal læres udenad. Rådet herfra er at læse en masse russisk og slå ordene op, når man render ind i dem. Før eller senere vil du være i stand til at huske alle de uregelmæssige verber.
Et hurtigt eksempel på en uregelmæssig bøjning vil være “at tage” (брать):
Я беру́ – jeg tager
Ты берёшь – du tager
Он, Она, Оно берёт – han/hun/den/det tager
Мы берём – vi tager
Вы берёте – I tager
Они беру́т – de tager
Fokuser på at lære de regelmæssige bøjninger i nutid. De uregelmæssige kommer med tiden, og datid ser vi på i en senere lektion. Husk, at du kan gøre en sætning nægtende ved at sætte не (ikke) ind foran verbet. Og hvis du stiller spørgsmål skal ordstillingen ikke ændres som på dansk! I lektion to var der eksempler på både nægtende og spørgende sætninger.
Denne side viser de 500 mest benyttede verber, så tag et kig på nogle af dem. Næste gang kigger vi på substantiver (navneord)!
Skriv et svar